Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:  Clara Vangsgaard
+45 2395 2526  cv@WeWorkTalents.dk


Tilbudsleder til NCC - Infrastruktur, Søborg

 
Vil du have et stort ansvar med tilbudsledelse i centrum? Brænder du for at arbejde med en bred vifte af spændende og komplicerede infrastruktur- og anlægsopgaver i en visionær organisation? Så bliv en del af vores vækstrejse, hvor du får en masse dygtige kolleger og får mulighed for at skabe en solid karriere. NCC er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for byggeri, anlæg og ejendomsudvikling.


”Vi er allerede i gang med, og står over for, en række bæredygtige anlægsprojekter, og som tilbudsleder får du en vigtig og betydningsfuld rolle i projektet og et tæt samarbejde med mig. Du bliver min højre hånd og bliver en vigtig spiller i, at vi gennemfører tilbud efter vores høje standarder. Du får din daglige gang i Søborg, mens du til tider bistår vores tilbudsafdeling i Aarhus”, fortæller ansættende leder, afdelingschef, Rasmus Andreasen Rasmussen.  

Om NCC
NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere. Og der er stadig plads til sjov. Der er store forventninger til en virksomhed af vores størrelse og omdømme, og det kan sagtens kombineres med, at det også skal være sjovt og uformelt på arbejdet. Du kan se mere om os på www.ncc.dk

Om rollen
Du bliver en del af forretningsområdet Infrastruktur Danmark med ca. 475 kolleger i alt (ca. 175 funktionærer og ca. 300 timelønnet), og dit daglige arbejde udføres sammen med 4 tilbudsberegnere.  Du kan se frem til en omfattende rolle med morgendagens anlægsarbejde, hvor du får ansvar for at udarbejde tilbud i overensstemmelse med NCC’s krav og forventninger, herunder sikre at prisfastsættelse og godkendelse af tilbuddet overholder gældende retningslinjer. Vi har en masse spændende projekter, som vi skal i gang med, og det bliver din opgave, i tæt samarbejde med afdelingschefen, at tage ejerskabet og drive strategien i tråd med den overordnede vækstplan. Vi forventer, at du kommer med høj faglighed og engagement. Du vil fra 1. dag blive involveret, få ansvar og få mulighed for at sætte dit præg på denne nyoprettet stilling.

Mere konkret får du ansvar for:  
  • At bistå tilbudschefen i at gennemføre tilbudsafgivelse for anlægsarbejde både i Øst- og Vestdanmark
  • At udarbejde og sikre dokumentation for gennemførelse af tilbudsråd
  • At planlægge og afholde opstartstilbudsmøder samt efterfølgende koordineringsmøder
  • At koordinere udvælgelse af tilbudsdeltagere, herunder også produktionsansvarlig, sammen med afdelingscheferne
  • At varetage kommunikationen overfor bygherre og bygherrerådgivere
  • At koordinere med tilbuds- og formidlingskonsulenterne for at tilrettelægge tilbudsmaterialet vedrørende besvarelse af de kvalitative parametre
Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland  
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og det er vi stolte af.
 
Dine kvalifikationer 
  • Vi forventer, at du har en baggrund som bygningsingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller tilsvarende med minimum 5 års erfaring fra en rolle med tilbudsarbejde fra byggebranchen eller anden beslægtede branche
  • Du arbejder højst sandsynlig i en produktion i dag, måske som projektleder inden for større anlægsarbejde, men det kan også være, at du sidder hos en rådgivende ingeniør  
  • Du er kyndig i brugen af it-systemer og kalkulationsprogrammer  
  • Du er en holdspiller  
  • Du behersker dansk og engelsk
  • Du har gennemslagskraft og er en stærk kommunikator
  • Du er vant til tæt kundekontakt og er en tillidsfuld og ærlig person, der opnår respekt via din faglighed og bidrager til vores sociale liv
  • Du er en proaktiv og systematisk/praktisk problemløser og baserer dine valg på fakta
  • Du er god til at spotte forbedringsområder og til at implementere forbedringer
Vi glæder os til at læse din ansøgning og CV, og måske byde dig velkommen i NCC-universet.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail, du bedes anvende ANSØG linket i jobopslaget. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte We Work Talents på telefon +45 2395 2526, som varetager samarbejdet med NCC i rekrutteringsprocessen. Vi ser frem til at høre fra dig.